Cyklen er en fast del af hverdagen for mange københavnere – når du suser gennem byen, er det afgørende, at dine bremser fungerer optimalt. Men hvor ofte bør du egentlig få dem tjekket? I dette blogindlæg har vi samlet en lille guide til, hvordan du spotter tegnene på slidte bremser – og hvorfor et besøg på et cykelværksted altid er den bedste løsning!
Forskellige typer af cykelbremser?
Før vi ser på, hvornår du bør få dine bremser tjekket, er det værd at kende de mest almindelige typer. En eventuel reparation af dine cykelbremser afhænger nemlig af typen:
- Fælgbremser – den mest almindelige type på bycykler. De bremser ved at klemme på hjulets fælg. Slidte bremseklodser eller beskidte fælge kan svække bremsekraften.
- Skivebremser – mere kraftfulde bremser, der fungerer via en skive og en kaliber. Disse ses ofte på mountainbikes og elcykler. De kræver vedligeholdelse for at undgå rust og slid.
- Tromlebremser og rullebremser – disse er lukket inde i navet og kræver mindre vedligeholdelse, men de kan være sværere at reparere uden professionel hjælp.
Fælgbremser slides hurtigere end skivebremser, og hvis du kører på en elcykel, bør du være ekstra opmærksom, da den højere fart stiller større krav til bremserne.
Uanset hvilken type bremser din cykel har, vil de med tiden blive slidte og kræve justering eller udskiftning. Hos Søgade Cykler varetager vi enhver opgave med cykelbremser på alle modeller.
Tegn på at din cykel skal til tjek!
Hvis du oplever en eller flere af disse problemer, er det på rette tid, at du tager din cykel forbi et cykelværksted!
- Svage bremser – skal du klemme hårdere end normalt for at bremse? Det kan være tegn på slidte bremseklodser eller bremsekabler.
- Hvinende lyde – høje lyde kan betyde, at bremseklodserne er slidt ned eller beskidte.
- Langsom reaktionstid – hvis din cykel fortsætter med at rulle et stykke tid, før den stopper, er det en klar advarsel.
- Ujævn bremsning – hvis cyklen rykker eller føles ustabil, når du bremser, kan der være et problem med bremsebelægningen eller kablerne.
- Bremsehåndtaget føles løst – hvis du kan klemme bremsehåndtaget næsten helt ind til styret uden modstand, er der noget helt galt.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine bremser trænger til et tjek, kan du altid kigge forbi vores cykelværksted – det er bedre at være på den sikre side. Vi anbefaler som udgangspunkt, at du får dine bremser tjekket mindst hver 6. måned, hvis du cykler dagligt. Pendler du lange strækninger eller kører i dårligt vejr, bør du overveje at få dem serviceret hyppigere.